Lidt om Le

Mit liv er, og har nok været præget af altid at have flere jern i ilden på en gang!
Jeg startede egentlig som konkurrence-svømmer, og var på Årgangs- og Juniorlandsholdet i 2 år med butterfly som speciale. Jeg var godt nok ikke ilde, men lidt for lille, derfor slog jeg mig efterhånden mere og mere over på galopsporten.
Som 15-årig gik jeg i lære som jockey hos Gurli Madsen, samtidig med at jeg tog en studentereksamen fra Midtfyns Gymnasium i Ringe.

Galopsporten i Danmark har kun sæson fra april til november, derfor kunne jeg med fordel udnytte friheden resten af året. Jeg har altid været fascineret af kroppens bygning samt fysiologi, det, at kunne præstere noget optimalt, og de forskellige indfaldsvinkler af træningsmetoder var spændende.
Fysioterapi måtte lige være noget for mig, og jeg blev da også færdig i 1996 (Gesundheitsamt, Stadt Bochum).
Efter et 3 måneders vikariat som fysioterapeut, konkluderede jeg, at min passion til heste og væddeløb ganske enkelt var for stor, og jeg ville lære mere rundt om i verden.

Jeg nåede i løbet af de næste vintre at arbejde i Macau hos Dan O´Donnell (Hongkong), hos Ettore Pistolletti i Pisa kombineret med et arbejde for Vittorio Panici i Milano(Italien), samt hos Jack Berry i Cockerham (England), og ved B.D.A Cecil på Hollywood Park i Los Angeles (U.S.A).
Henover denne periode stiftede jeg bekendtskab med divergerende metoder til at optimere en hests potentiale, alle med samme formål nemlig ” at få det maksimale ud af hvert individ”.
Pistolletti arbejdede ud fra kilometer i timen. For Vittorio var det mere ren intervaltræning og øget mælkesyretolerance.
Benjamin Cecil var massetræning og faste afgange, så her var alt ud fra tid, han indviede mig i fordele og ulemper ved medicinsk behandling.
Jack Berry, en unik unghestekonge, bedst mulig uddannelse af hesten, men med konceptet ”horses work better underworkwed than overworked”.

Jack Berry er stadig en kontinuerlig inspiration, han arbejder ud fra % træning, som er langt mere i henhold til den enkelte hest.
Dog i det store hele har de alle givet mig uvurderlig erfaring, som jeg til stadighed nyder gavn af. Man lærer ligeså meget af det andre gør rigtigt, som det de gør forkert. Desuden må jeg konkludere, at en væsentlig detalje beror på, at det, som er rigtig for en, kan være forkert for en anden!

Herefter begyndte jeg at søge nye veje og flere muligheder, diverse kurser bl.a. kinesiologi, akupunktur og hømopati blev afprøvet, men jeg havde svært ved at finde det optimale for mig.
Jeg gik i gang med at opgradere matematik, fysik og kemi med henblik på efterfølgende at læse til dyrlæge, stod i et temmelig afgørende dilemma, jeg ville nemlig gerne hjælpe og forbedre, men var knap så hooked på alt det andet, som også er en del af gerningen – deriblandt aflivninger, vaccinationer, og triviel diagnostistik.

I november 2001 var jeg imidlertid så heldig igennem en rigtig god veninde, at få muligheden for at deltage i et Introduktionskursus til Equine Osteopati!
Dér åbnede himlen sig for mig, og nu var der ingen tvivl, andre planer blev forkastet, og jeg begyndte i januar 2002 at læse til Equine osteopat på FISEO (Frankfurt International School of Equine Osteopathy).
Dernæst knap et halvt år efter tilføjede jeg den humane del afosteopatiuddannelsen hos IAO (International Academy of Osteopathy)

Osteopatien er en verden, hvor man aldrig nogensinde er, eller bliver færdiguddannet! Igen og igen påmindes man om noget, man lige kan sætte sig mere nøjagtig ind i, altid forefindes noget, man kan gøre bedre eller måske mere præcist.
Hele tiden afdækkes mere og mere af embryologiens forunderlige mysterium, flere detaljer kommer frem i neuroanatomi, hormonernes mangfoldighed samt gensidige påvirkning, interaktionen mellem krop, fysik, psyke og fysiologi, dette bare for at nævne et lille udpluk af den konstante udvikling, som osteopatien nonstop er påvirket af, jeg kunne blive ved og ved….!!

Ethvert menneske, enhver hest har sin egen unikke komposition og historik, som hver især udgør sit eget hele. Derfor er intet forløb helt ens, og nogle gange forefindes pludselig en ganske anderledes komposition, eller måske helt nye brikker i puslespillet, som gør at brikkerne måske skal lægges på ganske anden vis, det i sig selv er en fascinerende proces, som jeg finder spændende og værdsætter.

Til slut vil jeg lige tilføje, at meget kan man læse sig til, men det er så absolut en forudsætning igen og igen at følge op på repetitionen af anatomien, og erfaring er en lære og liga for sig!
Jeg vil heller ikke lægge skjul på, at jo længere jeg arbejder med både tobenede/firbenede desto større ydmyghed får jeg, samt bliver til stadighed hurtigere og dygtigere til at gennemskue mangt et problem.

Jeg glæder mig over, at kunne udvikle mig fremover!
I mine øjne er netop dette en gave af ypperste kaliber.

Mit ”drive” har altid været ønsket om at kunne gøre en forskel.

Uddannelse

- Equine ostopat

Jeg har læst til Equine osteopat på FISEO (Frankfurt International School of Equine Osteopathy.
Uddannelsen til heste er et studieforløb forløbende over 2 år, bestående af 7 temaer med fire dages undervisning, afsluttende med en weekend indeholdende en skriftlig, samt en praktisk prøve.
I det store hele er det en undervisning i equine osteopatis principper samt dens filosofi, anatomi, biomekanik, fysiologi, neurofysiologi, patologi, radiologi, sikkerheds diagnose procedurer, strukturelle manipulationer, muskel energi teknikker, ”bodyadjustment”, ”soft tissue” teknikker, reflexologi, cranio-sacral terapi, saddel studier og selvfølgelig praktiske ”case” studier!

- Human osteopat

Efter at have påbegyndt studiet til Equine osteopat, blev jeg lynhurtigt så dybt engageret i osteopatien, at jeg simpelthen måtte vide noget mere. Dette var grunden til, at jeg allerede senere samme år som på den hesteorienterede osteopatiuddannelse, startede på den humane uddannelse dvs. i august 2002 på IAO (International Academy of Osteopathy), hvilken jeg afsluttede i 2012!