Om Osteopati  

Citat fra A.Taylor Still:
”Search for the disorder:
Find it → Fix it → Leave it and nature will do the rest.
If you remove the cause recovery will follow.

Navnet osteopati stammer fra to græske ord OSTEON = knogle samt PATHOS = indkommende aftryk/præg (fig.) virkning/indflydelse (”lidelse” i relation til sygdom). Osteopatien er et studie af knoglernes indflydelse og relation til sygdomme, årsag og/eller hjælpemidler.

Generelt kan man sige, at osteopati er baseret på anatomi, anatomi og anatomi, samt måden at palpere(berøre) på, plus bevægelighed, samt elasticitet af væv, muskler, led osv.

Osteopatien studerer organismen som én helhed. Livet er karakteriseret af bevægelse, og ens helbredstilstand er afhængig af balance imellem alle disse bevægelser.

Osteopatiens rolle er at genetablere de forstyrrede balancer på alle de funktionelle enheder i kroppen ved at genoprette bevægeligheden af alle væv.
Målet er at alle kroppens strukturer fungerer optimalt.
Måden hvorpå ledene og vævet arbejder sammen er mere vigtig for en osteopat end formen af disse strukturer.

Osteopati kaldes også for manuel medicin, da det er en medicinsk videnskab, som alene benytter sig af manuelle teknikker, dvs. at en osteopatisk behandling foregår udelukkende med hænderne; igennem manipulation, tryk, træk, mobilisation og gnidning – altså uden nogen som helst form for kemiske medikamenter, sprøjter, nåle eller kirurgiske instrumenter.

Osteopati er baseret på traditionelle fag som anatomi, fysiologi, neurologi, patologi(sygdomslære) og biomekanik (hvordan ledene/knoglerne/organerne plus tilhørende ligamenter og muskler bevæger sig i forhold til hinanden i et tredimensionelt plan).

Konceptet 

Dr.A.T.Still formulerede konceptet osteopati og til stadighed er det hans
4 grundlæggende principper osteopater arbejder ud fra:

1. Struktur ↔ Funktion
   Vekselvirkningen mellem struktur og funktion. At en struktur er intakt, er nødvendig for at den kan fungere optimalt. Strukturen bestemmer funktionen. Dysfunktion: nedsat bevægelighed (hypo mobilitet) vil med tiden føre til dysstruktur (destruktion). Derfor er korrekt funktion eller korrekt brug en nødvendighed for at bibeholde den originale struktur.
   
   
2. Holisme = de forskellige dele i kroppen udgør én helhed
   Mennesket er en helhed både anatomisk, fysiologisk og funktionelt.
   Dette er grunden til hvorfor alle strukturer samt alle funktioner i kroppen er tæt forbundne og gensidig afhængige af hinanden.
   
   
3. Kroppens selv-regulerende og selv-helende evne
   ”Søg efter helbredet…enhver kan finde sygdommen!”
   Kroppen har en naturlig evne til at bevare den optimale balance gennem selv-regulation. Kroppen kæmper konstant imod tyngdekraften, klimaet, forskellige mikrober, bakterier, og alle andre former for angreb. Sygdom fremkommer ikke, hvis kroppen er i balance, i god form, er ved godt helbred, samt har en optimal blodcirkulation.
   
   Kroppen tilpasser sig et midlertidigt opstået problem ved at aktivere alle dens kapaciteter. Når alle dens muligheder for bearbejdelse og tilpasningsevne er opbrugte, og problemet stadig består, da kan kroppen ikke længere helbrede sig selv, og symptomerne samt problemerne tager overhånd.
   
   
4. Den arterielle regel
   Vaskularisering (blod, lymfe etc.); led, organer og celler fungerer bedst, når alle væskerne, som forsyner/drænerer dem, ikke er forstyrrede. Hvis denne forsyning bliver nedsat, vil funktionen i dette område blive svækket og forringet, hvilket muliggør at det pågældende område kan blive sæde for en infektion.
   
   Strukturen bestemmer funktionen, funktionen animerer væskerne, væskerne nærer organet, kombinationen holder ledene i orden, derfor bestemmer både led samt organer strukturen!

Målet 

Som osteopat har du til formål at undersøge og behandle hele kroppen, ikke kun dele af den, da ethvert symptom er en del af helheden, og derfor inddrager hele systemet!

Målet for en osteopat er at genoprette balancen mellem kroppens hovedsystemer:

• Det strukturelle system (muskler og skelet)
• Det viscerale system (organerne)
  
• Det kranio-sacrale system (nervesystem, hormonsystem)
  
• Det fascielle system (bindevæv)
  
• Kredsløbs systemet.
  

Igennem en afbalancering af ovennævnte systemer muliggøres det, at stimulere kroppen til at genvinde sine normale funktioner, og kroppen kan derved blive i stand til at hele sig selv!

Osteopaten har specialiseret sig i at se på, hvordan de forskellige dele af kroppen arbejder sammen og påvirker hinanden; hvor det er muligt at influere, og hvor det kan gå galt. Mange gange ligger årsagen til en given smerte eller et symptom nemlig slet ikke der, hvor selve smerten opleves.

Det er osteopatens opgave at benytte sin anatomiske viden i sin undersøgelse for at opspore, hvor årsagen til problemet ligger, og derefter behandle denne samt de følgeting kroppen har kompenseret med, for at kunne opretholde en nogenlunde effektivitet. Denne fremgangsmåde muliggør at traditionel symptombehandling kan undgås!

Baggrund 

Osteopati er ikke en ny filosofi. Den blev udviklet af en læge ved navn Andrew Taylor Still(1828-1917). Han var praktiserende i USA, og havde igennem længere tid været utilfreds med de daværende behandlingsmetoder; bl.a. var han ude af stand til at hjælpe sine børn, der var ramt af meningitis, med den tids medicin.
Dr. Still forskede og opfandt sit eget behandlingssystem baseret på kroppens struktur og funktion samt kroppens unikke evne til at helbrede sig selv.

I sin bog ” The Philosophy of Osteopathy” publiceret i 1892 giver A.T. Still følgende definition “Osteopati er et videnskabeligt kendskab til anatomi og fysiologi i hænderne på en person, der med intelligens samt dygtighed kan anvende dette kendskab til brug for individer ved sygdom, skade efter slag, fald, chok, mekaniske forstyrrelser, ja enhver overlast på kroppen”

I 1899 giver han følgende definition i The Journal of Ostopathy: ”Osteopati er et ingeniørarbejde af hele den menneskelige krop, som holder enhver kommunikation åben til/fra hjernen og som forebygger cirkulatoriske ubalancer af blodet samt andre væsker i kroppen”
I over 120 år har osteopater behandlet patienter. Den første skole blev åbnet i 1892 af Dr. A.T.Still. Osteopatien i udlandet er i stigende grad en del af det traditionelle behandlingssystem. I USA er osteopatistudiet en del af medicinstudiet og i mange lande er osteopater autoriserede bl.a. i England, Portugal, Australien, Belgien og på New Zealand, mens både Frankrig og Norge er tæt på en autorisation.

Osteopatien har de senere år udviklet sig meget og spreder sig stærkt i de europæiske lande. I England og Belgien er uddannelsen et universitetsstudie. I resten af Europa kan man efteruddanne sig ovenpå et læge-, kiropraktor- eller fysioterapeutstudie, hvilket tager 5 1/2 år ifølge nomineret tid.
Her i Danmark startede den første skole for Osteopati i år 2000, via ”The International Academy of Osteopathy” (IAO). Endnu er der kun relativt få fuldt uddannede osteopater, men interessen er stigende pga. et væld af gode resultater og der uddannes løbende flere og flere.